Terrorisme 5: At slå ihjel

I arbejder i denne uge med kapitel 2 i Alineas samfundsfagsforløb om terrorisme. Det er nemlig et stort spørgsmål, hvordan mennesker kan få sig selv til at slå andre mennesker ihjel.

Det at slå mennesker ihjel er ikke noget, der er forbeholdt terrorister. Soldater bliver i hæren også uddannet til at slå ihjel – om nødvendigt. De kan bare ikke lide at bruge det begreb: At slå ihjel.

“Det værste, du kan gøre, er at slå et andet menneske ihjel. Derfor siger vores soldater også, at så ‘nakkede de nogen’. De bruger ikke som terminologi at slå ihjel. Og derfor taler vi i forsvaret om at ‘tage fjender ud’. Det er præcis for ikke at komme ind i den der slå ihjel-terminologi”, sagde den tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til Jyllandsposten, 18. januar 2012.

Den psykologiske forklaring

I konflikter mellem mennesker taler psykologien nogle gange om ind-grupper og ud-grupper. Ind-gruppen er den, du selv er en del af.

Er I ikke enige i, at dem ovre på naboskolen er lidt nogle idioter nogle gange? Bare rolig: De tænker måske det samme om jer. Jeres egen skoleklasse er for eksempel jeres egen “ind-gruppe”, mens dem ovre i parallelklassen, jeres “ud-gruppe”, må sejle i deres egen sø. Der er den gruppe, I selv er en del af – og så er der “de andre”.

Når først I begynder at kalde dem på naboskolen for idioter, så begynder I i mindre grad at opfatte dem som nogen, der fortjener jeres hjælp. Efterhånden som I finder på øgenavne til de grupper, der er endnu længere væk, for eksempel i andre lande, des mere forråelse er der i jeres syn på dem. De er blevet gjort til ligegyldige objekter for jer – de er tingsliggjorte.

Der er tale om “egocentricitet”, når man kun anerkender sin egen ind-gruppe, mens ud-gruppen er tingsliggjort. Illustration: Mathias Schwartz Kirkegaard. Rentegnet af Andreas Larsen.

Når forsvarsministeren taler om “at tage fjender ud”, så er det fordi, det lyder mere acceptabelt end at “slå en familiefar ihjel”.

Når det hele handler om jeres egen lille boble, og mennesker udenfor er blevet værdiløse for jer, så kan man tale om “egocentricitet”. Det vil altid være der, i større eller mindre grad, for mennesker kan ikke overskue, at der på jorden er 7 milliarder mennesker, der alle har et navn, en familie, håb, drømme og værdighed.

Martin Buber og relationer mellem mennesker

Filosoffen Martin Buber skrev i bogen “Ich Und Du” om to begreber: Jeg-Du og Jeg-Det.

Jeg-Du handler om, når vi ser mennesket – altså ser medmennesket sådan “rigtigt”: Er på fornavn, føler omsorg og tager sig af, om nødvendigt.

Jeg-Det handler derimod om, når medmennesket bliver set som “en ting”, en funktion – noget (ikke nogen) man kan bruge og forbruge.

Vi har svært ved at finde rundt i verden, hvis ikke vi nogle gange tingsliggør andre. Når vi ved, at nogen er “lærere” og andre er “elever”, så kender vi hinandens roller og opgaver. Der er mindre forvirring om, hvordan vi selv skal opføre os – og det giver os mulighed for at handle og organisere.

Konflikttrappen

Nogle gange bruger man modellen “konflikttrappen” til at forklare, hvordan konflikter udvikler sig. Når vi tingsliggør den person eller gruppe, vi er i konflikt med, så får vi nemmere ved at træde længere op af trappen. Hvis vi ser hinanden i øjnene og trykker næver, så bliver det nemmere at træde ned af trappen.

Illustration: Mathias Schwartz Kirkegaard.