Vi ser ofte, at diktaturer kalder alle, der er i opposition, for terrorister. Samtidig ser vi undertrykte befolkninger, der forsvarer terror med, at der er tale om frihedskamp.
En populær talemåde er således:
“Man siger ofte, at ét menneskes terrorist er et andet menneskes frihedskæmper.”
Det problematiske i det udsagn er, at man gør det til et subjektivt spørgsmål. Det er kun terror, hvis du synes, at det er terror. Hvad er formålet ved at definere, hvad terror, krig, mord er, hvis man bare kan sige “Jeg synes ikke, det er terror” – eller “jeg synes ikke, det er mord”?
Det peger tilbage på problemet med den manglende officielle definition. Det gør det muligt for terrorstøtter at sige: “Nej, for min definition af terror er nemlig anderledes”.
Tænk over disse to refleksionsspørgsmål – og vend dem med din sidemakker:
Selvom der ikke er en officiel definition af, hvad ‘terror’ er, kan man så ikke argumentere for, at der nogle bud på definitioner, der er mere rigtige end andre? Hvordan vil I argumentere for det?
Er der noget, der er objektivt ondt eller moralsk forkert, eller er det ok at synes noget andet?