Fagtekst: De politiske doktriner efter årtusindskiftet

Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard, cand.scient.pol, 5/11-2023

To politiske strategier har været toneangivende i 00’erne og helt op i 2020’erne. De to doktriner handler om væsentlige skillelinjer i dansk politik.

Den første er opkaldt efter den daværende partisekretær i partiet Venstre, Claus Hjort Frederiksen, der senere blev minister og medlem af Folketinget. Som et element i den doktrin fik vi også ‘kontraktpolitikken’. Doktrinen skulle flytte vælgernes fokus væk fra den fordelingspolitiske skillelinje og over på den værdipolitiske skillelinje.

Den anden strategi, eller “doktrin”, er opkaldt efter det Henrik Sass Larsen, der var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet – og senere minister for samme parti. Den skulle flytte vælgernes fokus væk fra den værdipolitiske skillelinje.

‘Claus Hjort’-doktrinen

I starten af 90’erne havde den senere statsminister for Venstre Anders Fogh Rasmussen skrevet bogen “Fra socialstat til minimalstat”. Staten skulle fylde mindre. 90’erne blev dog et socialdemokratisk årti, og løsningen skulle være en anden:

Doktrinen fra 2001, der i sin korte form nogle gange kaldes “Hjort-doktrinen”, blev udtænkt i en erkendelse af, at de danske vælgere som sådan er glade for, at vi har en velfærdsstat. Venstre skulle derfor ikke tale om skattelettelser. Hvad end Socialdemokratiet lovede fra velfærdsstaten, det skulle Venstre også kunne levere – blot med mere “frit valg”.

Det liberale element gik således på, at selvom det stadig var staten der leverede, så skulle borgeren have indflydelse på, hvad den leverede. I stedet for skattelettelser lovede Venstre kun et “skattestop”, altså et fravær af skattestigninger, hvilket der ikke kommer en minimalstat ud af.

Tanken var fra Venstres side, at når Socialdemokratiet siger, det handler om “Velfærd eller skattelettelser”, så skal Venstre – i vælgernes øjne – være garanter for velfærd. I kommunikationen skal vælgerne få den opfattelse, at Venstre ligger tæt op af Socialdemokratiet til Venstre for midten.

De fordelingspolitiske spørgsmål skulle, i vælgernes bevidsthed, miste deres betydning, så Venstre kunne vinde magten på andre spørgsmål – særligt udlændingepolitikken.

Kontraktpolitikken

For at effektivt begrave spørgsmålene om velfærdens størrelse fandt VK-regeringen også på ‘kontraktpolitikken’, hvilket som sådan kan siges at være et element i ovennævnte ‘Claus Hjort’-doktrin. Et populært slogan var “Venstre ved du, hvor du har”, og statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne i afslutningstalen i Folketinget torsdag den 30. maj 2002 sige: “De to regeringspartier gik til valg på en række klare løfter. Vi sagde, hvad vi ville. Og efter valget gjorde vi, hvad vi havde sagt før valget.”

‘Kontraktpolitikken’ var i høj grad en politik, der handlede om, hvad regeringspartierne lovede, at de IKKE ville gøre på velfærdsområdet – så vælgerne kunne få den ønskede udlændingepolitik, selvom de traditionelt havde stemt på mere velfærdsvenlige partier.

Kontraktpolitikken er sidenhen blevet kritiseret for at besværliggøre nødvendige kursændringer mellem valgene samt umuliggøre nødvendige men upopulære beslutninger.

“Henrik Sass”-doktrinen

Venstre sad solidt på udlændingedagsordenen sammen med regeringenspartneren Det Konservative Folkeparti – og særligt det tredje parti i blokken “VKO”: Dansk Folkeparti.

Henrik Sass Larsen var den toneangivende indpisker for en ny strategi. Sammen med Socialistisk Folkeparti (med Villy Søvndal i spidsen) rykkede Socialdemokratiet gradvist mod højre på udlændingepolitikken – mens de klappede den økonomiske politik af med SF. De holdt særligt Det Radikale Venstre ude i strakt arm, mens de i 2011 gjorde Helle Thorning-Schmidt til statsminister i Danmark i denne “Version 1” af doktrinen.

Da de dannede regering var det dog med et alvorligt benspænd: De fik i sidste ende brug for de radikale, der i mellemtiden havde aftalt den økonomiske politik med de borgerlige partier.

“Henrik Sass”-doktrinen udviklede sig efterhånden i den retning, at hvad end Dansk Folkeparti foreslog, så skulle Socialdemokratiet foreslå det samme – og helst før Venstre nåede at gøre det.

På den måde kunne Socialdemokratiet sætte den udlændingepolitiske akse helt ud af spillet i konkurrencen blandt de regeringsbærende partier. Denne “Version 2” af doktrinen så vi særligt, da Mette Frederiksen blev statsminister i 2019 – mens det var Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, der ville have fløjene uden for indflydelse.

Efterspil

Valgforsker Kasper Møller Hansen har kaldt valget i 2019 for et “klimavalg”. I løbet af valgkampen nåede vi op på, at 57 % af vælgerne så klimaet som vigtigste tema ved valget. Udlændingepolitik var til sammenligning nede på 27 % ifølge Den Danske Valgundersøgelse.

Da Det Konservative Folkeparti ved valget i 2022 gik til valg på store topskattelettelser, da var det for at gøre op med “Claus Hjort”-doktrinen, men Det Konservative Folkeparti gik i løbet af et par måneders valgkamp fra 16,7 % i en meningsmåling fra Epinion for DR til et valgresultat på 5,5 %.